Om børnekultur

Emne: børn og kreativitet

KREATIVE BØRN: Sat under lup

Uddrag fra opsummering af Bettina Nielli Briand’s speciale i Materiel Kultur, Dansk Pædagogisk Universitet.

Bettina Nielli Briand har, ved undersøgelse af projektet Kreative Børn, udarbejdet en rapport om, hvordan man skaber kreativitetsfremmende læringsmiljøer samt udvikler kreative og innovative kompetencer. Dette gøres gennem ny dansk kreativitetsforskning ved professor i kreativitet Lene Tanggaard, og den danske forsker i innovation Lotte Darsø. Afsættet er materielle kulturstudier, hvor samspillet mellem mennesker, ting og rum, er i fokus.

3 hovedpointer fra rapporten:

Kreativitet sker altid i forhold til et materiale. Børn skal have adgang til skabende praksis for at blive kreative, og samtidig skal de have mulighed for en fri og legende tilgang til materialer og redskaber.

Det kræver en engageret og legende underviser, der tager udgangspunkt i børnenes ideer og opfordrer til at stille skæve og forkerte spørgsmål.

Kreative fællesskaber – man bedst lærer at være kreativ i forhold til et materiale i et læringsfællesskab, hvor andre anerkender én som kreativ. Derfor er det nødvendigt at integrere kreativitet i den daglige praksis.

Konklusion:

Det er væsentligt at ruste pædagoger og lærere bedre til at etablere et samspil mellem det æstetiske og pædagogiske i forhold til fag mål samt hvordan man kan arbejde systematisk med kreativitet i en daglig praksis.  Tangaards pointe er, at hvis lærere og pædagoger skal fremme udviklingen af børns kreativitet, skal de støttes af en struktur og en ramme, der muliggør det. Rapporten konkluderer, at det vil være betydningsfuldt at skabe et læringsrum i et professionelt samarbejde mellem kulturaktører og pædagoger/lærere. Et sådant samarbejde vil skabe den grænsekrydsning mellem professioner og kreativitetsforståelser, som giver synergi, og i Tangaards perspektiv stimulerer kreativitet og nytænkning.

Vil læse hele rapporten?

Så send en mail til Ieva Bell Ose ievabose@stevns.dk

___________________________________________________

Børne- og ungekultur i Danmark – en skitse.
Artikel af Ieva Bell Ose.

Denne artikel er baseret på flere nylige landsdækkende og internationale kulturkonferencer og møder om børnekulturforskning. I mit job som projektkoordinator og kulturmedarbejder i Stevns Kommunes Kulturafdeling har jeg haft mulighed for at deltage i og følge med i udviklingen af børn og unges kulturområde. Konferencernes og mødernes dagsorden har været udformet af Børnekulturens Netværk og dets samarbejdspartnere (Kulturministeriet, Kulturstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning, Social- og Integrationsministeriet og Det Danske Filminstitut)[1] og kultursamarbejdet KulturMetropolØresund.

Samlingspunktet for de forskellige konferencer og møder har været børne- og ungekultur med henblik på kulturens og kreativitetens rolle i børn og unges alsidige udvikling. På konferencerne blev der præsenteret den nyeste forskning på området, hvor der blev skitseret nogle handlingsmuligheder og præsenteret de allerede eksisterende praksisser indenfor kultur og uddannelse.

I artiklen vil jeg fremhæve nogle af de vigtigste forskningsresultater, skitsere nogle af mulighederne indenfor arbejdet med børne- og ungekultur og give nogle eksampler på de eksisterende og vellykkede samarbejdsmodeller.

Udfordringen ligger i at skabe ’en rød tråd’, med det skal vi forstå mødet med kunst og kultur igennem hele vores liv. Hvorfor er det vigtigt? Forskningen viser, at kreativitet og innovation er afgørende for fremtidig sameksistens, økonomisk vækst og selvfølgelig for en forskelligartet og uafhængig kunstverden. De seneste år har man i Danmark og i andre Europæiske lande fokuseret på kunst og kultur for, med og af børn.

Et vigtigt spørgsmål er - hvordan kan vi fremhæve vigtigheden af kunst og kultur i børn og unges hverdag, og henlede politisk opmærksomhed mod nødvendigheden af at skabe muligheder for kreative aktiviteter i børn og unges hverdag? Der er behov for at demonstrere, at den børnekulturelle indsats bidrager til børns læring.
Det kræver nye formuleringer og dokumentation overfor politikerne. Kulturministeren Uffe Elbæk har opfordret alle kulturaktører til at arbejde med nye og mere fakta- og forskningsbaseret argumentation for, at kunst og kultur kan forbedre og gavne indlæring, forhøje uddannelses niveauet i skoler og øge færdighed i kreativ problemløsning[2]. Udfordringen ligger i, at det er svært at måle og dokumentere værdien af de kunstneriske, kreative og æstetiske aktiviteter, der foregår i skoler og daginstitutioner. Vi må anerkende, at der er behov for nye metoder til analyse af de effekter, som det kreative har på den almene dannelse.

Det er også vigtigt at møde kunst og kultur i fritiden, som f.eks. billedskoler eller musikskoler. Hvorfor er kunst for kunstens skyld vigtig? Kvalitativ og professionel kunst er en del af vores fælles kulturarv, den stiller spørgsmål ved vores sameksistens og vores forhold til vores omgivelser og til os selv. Forskelligartet og uafhængig kunst kan åbne for andre indgangsvinkler, muligheder, virkeligheder og befri os fra klichéerne ofte skabt af massemedierne. At have øje for forskelligheder gør os i stand til at fortage os et valg og være bevidste om, at vi gør det. Kunsten styrker selvstændig tænkning og beslutningskraft[3].
Disse egenskaber er betingelserne for den fremtidige arbejdskraft, som Lars Goldschmidt, generaldirektør for Dansk Industri, har givet udtryk for[4]. Det globale marked efterspørger nye løsninger og produkter. Det efterspørger også nye forståelser for egen og andres kultur - hvordan den anden kan forstå det man gerne vil sige.

Vi skal anerkende, at kulturens rolle har ændret sig. Polariteter som popkultur og høj kultur er ikke en realitet i dag, når vi er omgivet af massemedier. Børnene har også ændret sig fra en passiv modtager- til en deltagende kommunikatorrolle med eget kreativt potentiale og evaluerings evner. Interaktivitet, proces, deltagelse og dialog er det, som uddannelsesinstitutionerne og museerne skal indrette sig efter, derfor er konflikten mellem kulturtradition og kunstnerisk innovation et aktivt element i den fremtidige udvikling af kulturpolitik, mener professor Beth Juncker, Danmarks Biblioteksskole[5].

Hvordan kan vi skabe adgang til kunst og kultur og integrere kreative aktiviteter i børn og unges hverdag?
Tradition og innovation er godt integreret på en skole i Sverige – Sunnadal Skole. Skolen, som er multikulturel med elever som repræsenterer 40 forskellige lande, samarbejder med Marinmuseum i Karlskrona. På Sunnadal Skolen flyttes undervisningen ofte fra skolen til museet, hvor børn og unge lærer om historie, kultur og samfund på andre præmisser end dem, som skolen kan tilbyde. Kultur bliver her til et værktøj på skolen.
Et andet vellykket projekt er Bunkeflo-projekt i Malmø, som har vist, hvordan en times idræt om dagen har forbedret elevers evner i både svensk og matematik[6].

Kultur skal være en del af børn og unges hverdag – børnehaver, skoler og fritidsinstitutioner. Alle børn og unge kan vi nå på institutionerne og skolerne. Men der er også nogle forhindringer – økonomi, kvalitet og viden. For at garantere kvalitet skal der være økonomi. Her i Danmark har vi flere ordninger f.eks. Statens Kunstråds Huskunstnerordning, og kultursamarbejder, som det nye Kultursamarbejde KulturMetropolØresund, som bringer kulturtilbud og støtter kulturprojekter indenfor institutions- og skoleområdet både økonomisk og ved at sikre høj kvalitet. Kommunerne bestræber sig for at højne kvaliteten af kulturtilbud til børn og unge ved at indgå i de nye kulturaftaler.

Det kan dog stadigvæk være ligegyldigt, hvor mange tilbud der er, hvis en busbillet står i vejen for at nå til kulturtilbuddet. Det er en realitet især i ydreområderne, hvor både børn og unge og ’tilbuddene’ har svært ved at bevæge sig rundt pga. begrænsede transportmuligheder eller økonomisk prioritering. Desværre har man ofte den holdning, at kunst og kultur kan undværes. Denne holdning kan ses i familien og i uddannelsesinstitutioner. Efter 6 klasser alle kreative fag bortskaffet.

Den forhindring, som ikke umiddelbart er i øjnefaldne, er til tider manglende viden om, hvorfor det kreative er vigtigt. Det vil sige, at der er en formidlingsudfordring. Forskningen viser, at børn bliver bedre til dansk og matematik, hvis deres kreative side af hjernen også bliver stimuleret. Kunst og kultur på skolen betyder ikke, at matematik eller geometri skal nedprioriteres. Det betyder, at de fag vil blive styrket[7].

Hvis kunst og kultur potentielt kan nå alle børn i børnehaver og skoler, så er det en anden situation, når det drejer sig om fritids- og kulturtilbud. Generelt er børnenes deltagelse bestemt af moderens uddannelse og engagement, som Anne Bamford, professor ved University of the Arts i London, påpeger[8]. Familier, hvor moderen har en højere uddannelse (tidligere antog man, at det var begge forældres uddannelses niveau, som var afgørende), vil generelt være mere modtagelige overfor de forskellige kulturtilbud. De familier, hvis børn allerede deltager i kulturtilbud i fritiden, er mere tilbøjelige til at deltage i nye tilbud. Udfordringen er at få de børn, som ikke er vant til kulturoplevelser, til at deltage i de forskellige kulturtilbud. Forhindringerne er mange og mest socialt betinget, men ikke uoverkommelige[9]. Først og fremmest skal vi opsøge og møde børn og unge der, hvor de befinder sig også udenfor institutioner. Alt tyder også på, at mangfoldighed, god oplevelse og bedre tilbud (og ikke nødvendigvis flere tilbud)er vejen til at nå alle børn og unge også udenfor børnehaverne og skolerne.  

I fremtiden vil der blive lagt vægt på samarbejdet og vidensdeling, som de forskellige konferencer, møder og kulturaftaler lægger op til. Vi skal løfte kvaliteten ved at gøre kunst og kulturprojekter til tradition og ikke undtagelser, involvere professionelle kunstnere og tilpasse kulturtilbud i skoler, dag- og fritidsinstitutioner til den lokale virkelighed[10]. Vi skal også være bedre til at udforme kulturtilbud med udgangspunkt i den situation, som børn og unge befinder sig i. Det, som vi kan gøre her og nu, er, at skabe godt samarbejde mellem de lokale kulturinstitutioner, skoler og børnehaver og finde ildsjæle (fordi de findes!), som vil løfte kulturformidlingen lokalt. Derudover burde vi også lægge vægt på, hvordan vi kan informere og involvere forældre i deres børn og unges kulturliv. Kun åbenhed og kendskab kan skabe tryghed.
For at skabe ‘en rød tråd’ skal alle børn og unge møde kunst og kultur, alle kultur og uddannelses institutioner skal bidrage og alle kunstformer skal inkluderes.  

Konferencer:
”Access to Art and Culture throughout Childhood and Youth”, 19.april, 2012, Det Kongelige Bibliotek, København.
”Grænseløs kultur – børne- og ungekultur i Øresundsregionen”, 10.maj, 2011, Albertslund Musikteater.
”Kvalitet og kunstarter”, 20.januar, 2011, Næstved Hovedbibliotek.
Mødet: Børnekulturens Netværks møde om børnekulturforskning, den 29.maj, 2012, med deltagelse af forskere indenfor børnekulturområdet.

Literatur:
Bamford, Anne: ”Wow Factor: Global Research Compendium on the Impact of the Arts in Education”, Waxmann, 2006.
Hohr, Hansjörg; Pedersen, Kristian: ”Perspektiver på æstetiske læreprocesser”, Dansklærerforeningen, 1996.

Hjemmesider:
http://www.boernekultur.dk/

---

[1] Udover flere konferencer er der særlig taget i betragtning diskussionerne ved rundbordssamtalen om børnekulturforskning i Danmark, et møde afholdt af Mandag Morgen (en selvstændig skandinavisk tænketank) og Børnekulturens Netværk, den 29.maj, 2012, med deltagelse af forskere indenfor børnekulturområdet.

[2] Konference ”Access to Art and Culture throughout Childhood and Youth”, 19.april, 2012, Det Kongelige Bibliotek, København.

[3] Hohr, Hansjörg; Pedersen, Kristian: ”Perspektiver på æstetiske læreprocesser”, Dansklærerforeningen, 1996.

[4] Konference ”Access to Art and Culture throughout Childhood and Youth”, 19.april, 2012, Det Kongelige Bibliotek, København.

[5] Ibid.

[6] For mere information se hjemmesiden: www.bunkeflomodellen.com

[7] Ann Knudsen, cand.mag. i dansk og psykologi fremhævede denne pointe på Børnekulturens Netværks møde den 29.maj. Se også Mogens Hansen: ”Intelligens og tænkning: en bog om kognitiv psykologi”, Åløkke, 1998

[8] Konference ”Grænseløs kultur – børne- og ungekultur i Øresundsregionen”, 10.maj, 2011, Albertslund Musikteater.

[9] Ibid.

[10] Med den lokale virkelighed skal der forstås både transport muligheder og begrænsninger, sociale vilkår, og børn og unges interesser og deres aktiviteter i fritiden, som er udenfor de institutionelle rammer.